Solbrilleglastyper

Vi har solbrilleglas til alle slags solskin

Søger du et sæt solbriller, som skal bruges til en specifik aktivitet? Briller med toner, der kan klare bestemte vejrforhold? Eller solbriller, der har et særligt udtryk? Så bør du læse mere om vores solbrilleglastyper herunder. Med det helt rigtige glas får du optimalt udsyn og større frihed til at koncentrere dig om det, du er i gang med. Linserne har forskellige egenskaber afhængigt af tonerne, og der kan derfor være store fordele, hvis du vælger den glasfarve, der passer til dine behov. Udover de synsmæssige effekter ved farverne er dit solbrilleglas med til at give et æstetisk udtryk, der passer til din stil. Herunder kan du blive klogere på, hvordan du vælger de helt rigtige solbrilleglastyper.

Solbrilleglastyper med mange egenskaber

Når du skal udvælge de helt rette solbrilleglastyper, så bør du være opmærksom på, hvilke funktioner de forskellige linser har. Med det rette glas vil du opleve langt større frihed og bedre udsyn, når du er i gang med en specifik aktivitet. Herunder kan du se de forskellige linser og finde frem til, hvilke egenskaber de har.

Med en fotokromisk linse får du en glastype, der kan anvendes i mange situationer. Et fotokromisk solbrilleglastype sikrer, at solbrillen automatisk bliver mørkere, når sollyset bliver skarpere. Eksempelvis vil glasset gå fra gennemsigtig til mørk, hvis du går indefra og ud. Linsen er med til at sikre, at du ser flest nuancer og konturer i dine omgivelser. Denne linse er derfor særligt velegnet, hvis du løber, spiller golf, går på jagt eller er med til andre aktiviteter, hvor lysforholdet konstant skifter.

Du skal være opmærksom på, at der er en mindre reaktionstid på denne brilleglastype, som kan variere alt efter model. Du får derfor mindre effekt ud af brillerne til cykelsport eller andre aktiviteter, hvor der er hurtige skift mellem skygge og sol. Derudover er brillerne mindre egnet til bilkørsel, da bilens ruder formindsker solbrillens effekt. Her anbefaler vi, at du investerer i glas, der dæmper det blå lys. Her vil konturerne ligeledes træde frem, kontrasterne bliver tydeligere, og du får et mere afslappet syn.

 Læs om solbriller til bilen

Solbrilleglastyper med gule eller orange glas

Denne linse har varme toner og øger kontrasterne, når der er nedsat sollys. Disse glas er særligt velegnet, hvis du ønsker at forstærke lysforholdene, så du får bedre udsyn. Dette kunne være, hvis det er tåget, eller der er tusmørke. Det er derfor ofte anvendt under sejlads i tågede omgivelser, da det forbedrer udsynet betydeligt. De kan ligeledes bruges i bilen, når du kører i mørke. Gule eller orange solbrilleglastyper kan fås som fitovers, der dækker over almindelige briller.

Polaroid glas

En polaroid linse sikrer at generende refleksioner, der f.eks. kan komme fra regnvejr, bliver formindsket. Det er derfor et oplagt solbrille valg, hvis du dyrker forskellige typer vandsport. Med færre forstyrrende elementer får du bedre mulighed for at nyde dine omgivelser, uanset om du er på skiferie, ude at sejle eller på køretur.

Brune glas

Brune glas har en varm og beroligende tone. Hvis du ønsker et sæt briller, som kan øge kontrasterne i naturen, så bør du vælge solbrilleglas i brun. De brune glas fremhæver i særdeleshed kontrasterne til grøn, og det er derfor velegnet til golf, fiskeri, jagt eller andre aktiviteter i naturen.

Grønne og grå glas

Modsat de brune og gule glas, der har varme toner, så har både grønne og grå glas kølige og balancerede toner. Disse solbrilleglastyper virker derfor afslappende for øjnene og bevarer stadig farveopfattelsen. Grå glas anvendes ofte til cykling eller løb, da de giver et neutralt udsyn for øjet. Grønne solbrille linser er et alsidigt glas, der kan anvendes i mange forskellige situationer.

 Læs om sportssolbriller

Vi har solbrilleglastyper til dine behov

Vi har mange forskellige linser, der afdækker alsidige behov. Det er ikke ligegyldigt, hvilke toner og farver du vælger til dine solbriller. Skal du have mest muligt ud af dine solbriller, så er det derfor vigtigt, at du overvejer, hvilke aktiviteter de skal bruges til. Hvis du vil være helt sikker på, at solbrilleglastyperne passer til dig, så er du mere end velkommen til at kigge forbi vores butik. Her vil vores optiker hjælpe dig med at finde frem til et sæt solbriller, der er tilpasset dine aktiviteter. Vi ser frem til at se dig, og hvis du har yderligere spørgsmål omkring vores solbrilleglas, står kompetent personale klar til at hjælpe dig i butikkerne. Find en butik tæt på dig på kortet herunder.