Brilleindsamling til u-lande

Optik Team samarbejder med Syn for sagen.

Optik Team samarbejder med Syn for sagen. En forenings formål er at hjælpe fattige mennesker med synsproblemer rundt om i verden, hvor der er brug for hjælp.

Syn for sagen indsamler genbrugsbriller, renser måler og sorterer dem. De tager brillerne med til fattige lande, hvor de laver synsprøver og laver briller til folk som er i fattige landdistrikter, hvor der ikke findes optiker og udleverer briller gratis. Et bedre syn kan forandre et menneskes liv. SYN FOR SAGEN forandrer et menneskes liv, de gør et fantastisk stykke arbejde, dette bliver båret af en flok eventyrlystne dedikerede optiker ildsjæle fra vores samslutning. Det er et fuldstændig forrygende projekt, som vi er stolte af at være en del af.

Citat fra en af de dedikerede ildsjæle:

At hjælpe et menneske til klart syn og se deres smil og glæde, når brillen bliver udleveret er ubeskrivelig og rører os dybt hver gang. Det gør alle de mange, mange timers forberedelse det hele værd.