Solbriller

Når solen står højt på himlen, er det altid en god ide at have et par rigtig gode solbriller ved hånden. Hvad end dagen står på sightseeing, arbejde eller blot en tur i det fri, så får du det meste ud af det med de helt rigtige solbriller. Først og fremmest slipper du får at skærme for solen. Derudover er du helt sikker på at få det hele med fra dine omgivelser, da du slipper for at gå og knibe øjnene sammen. Det kan også give uheldige følgere såsom hovedpine, hvis du går og kniber øjnene sammen i for lang tid ad gangen.

En solbrille er ikke nødvendigvis ’bare’ en solbrille. Du kan få solbriller med forskelligfarvet glas, du kan få solbriller med styrke, du kan få solbriller til sport, hvad enten det er en rolig sport eller en sport med fart over feltet. Du kan også få solbriller, der er særligt velegnet til bilkørsel. Og endelig er det vigtigt at huske på, at børn også har gavn af solbriller. Med et par smarte solbriller kan de lege i det fri uden at blive hæmmet af solens skarpe stråler.

100% beskyttelse af UV-stråler i dine solbriller

Solbriller er ikke kun et smart stykke tilbehør. Selvfølgelig kan du sætte prikken over i’et med de helt rigtige solbriller, men de er ligeledes et vigtigt redskab til at beskytte dine øjne mod de skadelige UV-stråler. Derfor er det enormt vigtigt at huske at få fat i et par solbriller, når sommeren er på vej. Det gælder både til dig selv og de mindste i familien. Faktisk forholder det sig sådan, at børns øjne er særligt følsomme over for UV-stråling, da linserne i øjet er klarere og pupillerne større end hos voksne.

Når du køber solbriller i Danmark, er du sikker på at få et par solbriller, der overholder alle gældende regler. Alle solbriller, du køber i Danmark, ligesom næsten alle solbriller du køber i EU, er CE-mærkede. CE-mærket er din garanti for, at dine solbriller beskytter 100 % mod uva-stråler såvel som uvb-stråler. Så kan du gå ud i solens stråler med god samvittighed, når du ifører dig et par gode solbriller.

Værd at vide om solbriller

Når du skal vælge de helt rigtige solbriller, er der en del ting, du skal være opmærksom på. Derfor har vi gjort det nemt for dig at finde alle relevante informationer om solbriller.

I menuen kan du vælge et emne og få en uddybende forklaring på alt, hvad der er værd at vide om solbriller, og hvilke valg du skal gøre dig, når du skal have dig et par nye solbriller. Du har også mulighed for at finde det helt rigtige par solbriller til de mindste i familien.

Du kan også besøge din brillebutik i dit lokalområde. Hos din lokale optiker bliver du mødt af et team af kompetente optikere. Her kan du altid få den allerbedste vejledning, så du er sikker på at få den helt rigtige solbrille, der passer perfekt til dine behov.