Børnebriller

Har dit barn brug for briller?

Oplever du, at dit barn klager over hovedpine, har koncentrationsbesvær ved læsning, gnider sig i øjnene, kniber øjnene samme, skeler, sidder helt tæt på fjernsynet eller holder en hånd op foran det ene øje ved læsning? Kan du nikke genkendende til et eller flere af disse problemer, så er det en god idé at kontakte en øjenlæge eller bestille en tid til synsprøve hos os. Disse problemer kan nemlig skyldes et såkaldt dårligt samsyn. Det betyder, at øjnene ikke arbejder ordentligt sammen, og kan altså være grunden til, at dit barn har svært ved at fokusere og læse.

Udviklingen af et barns syn

Et nyfødt barn ser dårligt, men allerede når barnet er omkring 2 måneder gammelt, vil synet have udviklet sig så meget, at barnet er sikker i sin øjenkontakt og kan fastholde blikket på dit ansigt i længere tid. Når dit barn er omkring 6 måneder, vil synet være så godt udviklet, at øjnene faktisk kan følges fint ad, når du bevæger ting foran dem. Det er også i denne alder, at barnet begynder at kunne genkende mor og far. Herefter og frem til, at dit barn er omkring 6 år gammelt udvikler synet sig fortsat og alle synsfunktioner bliver mere og mere sikre. Når dit barn er omkring de 6 år, vil synet næsten være færdigudviklet.

Hvornår kan dit barn få testet synet?

Allerede når dit barn er 2-3 år gammelt, vil det være muligt at udføre synsprøver, som kan afsløre eventuelle bygningsfejl og nedsat syn. Skulle dit barn have synsproblemer, kan disse afhjælpes, hvis de opdages tidligt.

Når dit barn skal til at starte i skole, er det en god idé at få tjekket synet. Har dit barn nedsat syn og brug for børnebriller er det nemlig afgørende for, hvordan det klarer sig i skolen, til sport og derhjemme til lektielæsning.

Når barnet kommer i teenagealderen kan problemer som træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær være tegn på et nedsat syn. I denne alder vil synet være fuldt udviklet, men synsproblemer fra den tidlige barndom kan være forværrede og forårsage problemer. De første tegn på nærsynethed viser sig hos mange i teenageårene og det er derfor også en god idé at få taget en synsprøve i denne alder.

Børnebriller

Når du skal vælge børnebriller, vil du opleve at stellet ofte er let, men robust. På den måde undgår barnet irritation og at stellet nemt går i stykker. Det kan være en fordel at vælge hærdet plastglas, da dette ikke ridses så let og samtidig er det brudsikkert. Da børn ikke har næseryg som voksne, vil mange børn foretrække brillestænger, der går rundt om ørene.

Børnebriller eller kontaktlinser?

Der kommer hele tiden nye stel til børn, og mange sportsmærker fremstiller faktisk så gode børnebriller, at de ikke er i vejen for sport. Det er også en mulighed at få kontaktlinser, her er det dog vigtigt at tage højde for to ting: Modenhed og hygiejne. Der er ikke nogen bestemt aldersgrænse for, hvornår et barn kan få kontaktlinser. Det kommer derimod an på, om barnet forstår vigtigheden af hygiejne og kan tage ansvar for at behandle sine øjne og kontaktliner korrekt.

Hvordan foregår en synsprøve?

En almindelig synsprøve udføres ved hjælp af en bogstavtavle og en såkaldt phoroptor, som er en “kæmpebrille” med forskellige glas i forskellige styrker. Synsprøven består af op til 21 tests, der kan afsløre eventuelle synsfejl. Derudover kan der foretages yderligere individuelle prøver, hvis dette skulle være nødvendigt. En synsprøve er ikke forbundet med ubehag og varer ca. en halv time.

Sikker behandling hos din lokale optiker

Hvis noget af det ovenstående virker bekendt eller du blot vil have testet dit barns syn, så kan din lokale optiker hjælpe dig. Hos os kommer du og dit barn altid til at snakke med den samme optiker, og på den måde sikrer vi en tryghed hos dit barn. Vi har erfaret, at børnebriller oftere skal rettes end briller til voksne, og derfor er det en fordel at vælge en lokal optiker, som kan få kendskab til dit barns behov og situation. Det er meget vigtigt for os, at du og dit barn får en god og problemfri oplevelse med briller, så det ikke bliver en last for dit barn at skulle bære dem.