Med skærmbriller er du godt klædt på foran computerskærmen

Har du nogensinde oplevet gener som spændinger i nakke, ryg og skuldre eller overbelastning af øjet i forbindelse med computerarbejde? I en digitaliseret verden, hvor mange arbejdsopgaver foregår over en skærm, er det ikke unormalt, at dette kan mærkes på kroppen.

Med en skærmbrille får du en speciel designet brille, der giver den bedst mulige beskyttelse mod overbelastning af øjnene og følgeskader heraf. Modsat flerstyrkebriller, der har mange forskellige funktioner i kortere tid af gangen, har skærmbrillerne en anden prioritering af synsfelterne, så de giver størst mulig frihed på arbejdet.

I samarbejde med dig kan vi skabe skræddersyede skærmbriller, der er tilpasset forholdene på din arbejdsplads. Du kan forberede din synsprøve ved at følge de 6 simple trin, der bliver præsenteret herunder. Disse trin er med til at give den bedste forudsætning for at skabe en skærmbrille, som er tilpasset dig og dine behov.

Hvorfor skærmbrille?

Skærmbriller er til for at give dig de bedst tænkelige arbejdsforhold, når du sidder eller står foran en computerskærm. De er med til at aflaste øjnene fra skærmen, mens skærmbrillen garanterer en kropslig positur, der mindsker risikoen for smerter i ryg, nakke og skuldre. Måden hvorpå din skærmbrille sikrer færre overbelastninger, kan du læse mere om herunder.

Hvis du i dag anvender briller med flerstyrkeglas på din arbejdsplads, så skal du være opmærksom på, at brillerne er designet til mange funktioner i kortere tid af gangen i løbet af dagen. Flerstyrkebriller er velegnet til at se ting på lang afstand eller helt kort læseafstand. Problemet er, at hvis du arbejder ved en computerskærm, så vil du normalt have en afstand mellem den lange og korte.

Midterfeltet i dine flerstyrkebriller har det smalleste læseområde, hvilket betyder, at dit syn vil anstrenge sig mere for at læse teksten på din skærm. På grund af dette vil du typisk vippe nakken bagover og løfte skuldrene for at øge læsevenligheden, hvilket kan medføre træthed og spændinger i nakke, ryg og skuldre.

Skærmbriller er med til at afhjælpe dette. Modsat flerstyrkebrillerne har skærmbrillerne en anden prioritering af dine synsfelter. Ved at styrke synsfeltet i forhold til din skærm- og skrivebordsafstand vil du opleve, at du får større frihed og færre irritationer under din arbejdsdag. Det er vigtigt at huske, at ændringerne på synsfeltet sker lidt på bekostning af afstandssynet. Brillerne skal derfor særligt tages i brug på din arbejdsplads eller foran computeren.

Hvordan bør din arbejdsplads være indrettet?

Inden vi kan skabe en skræddersyet skærmbrille tilpasset dine arbejdsforhold, så bør du selv undersøge, hvorvidt din arbejdsplads er velindrettet. Med det mener vi, hvor lang afstanden er til de ting, du skal se og bruge i hverdagen. Derudover er det vigtigt at se på, hvordan kroppen er placeret i forhold til din arbejdsstation. Vi har en række forhold som gerne skal være opfyldt, inden du kan følge vores 6 simple trin og derefter få foretaget en synsprøve. Forholdene er som følger:

  • Skærmen bør placeres så den øverste tekstlinje på skærmen er 15 cm under øjenhøjde
  • Dine underarme bør ligge vandret, når hænderne hviler på tastaturet
  • Afstanden til din skærm bør være mellem 65 til 90 cm afhængigt af skærmstørrelse. Ved større skærme skal der være mere afstand.
  • Undgå reflekser i skærmen

Forbered din synsprøve – 6 trin inden vi skaber dine skærmbriller

Hvis du opfylder samtlige af de ovenstående krav, kan du begynde at opmåle din arbejdsplads eller endnu bedre få en kollega til det. For at skabe et sæt skærmbriller, der er tilpasset dine arbejdsforhold, så er det vigtigt, at vi kender de nøjagtige mål på din arbejdsstation. Vi råder dig derfor til, at du måler de forskellige afstande og noterer det i et måleskema. Du kan herved forberede en synsprøve til skærmbriller ved at tage de forskellige mål og skrive dem op som “A”, “B”, etc.

  1. Afstand fra øjnene til tastaturet
  2. Afstand fra øjnene til dokument cm
  3. Afstand fra øjnene til skærmen
  4. Øjnenes afstand fra gulvet
  5. Afstand fra gulv til øverste tekstlinje
  6. Afstand fra øjnene til kunden

Hent en PDF af måleskemaet  her

Hvis du sidder tilbage med yderligere spørgsmål omkring vores skærmbriller eller forberedelsen, så kan du altid kontakte os. Du er mere end velkommen til at sende en mail til info@optikteam.dk eller ringe ind på telefon 76 50 01 50. Vi ser frem til at høre fra dig.