Tørre øjne er et almindeligt problem, som mange oplever i perioder. For nogle går det hurtigt over, mens det for andre kan være en gene i hverdagen. Tørre øjne opstår typisk, når øjnene ikke producerer nok tårer, eller når tårefilmen fordamper for hurtigt.
Hos Optik Team møder vi ofte kunder, der oplever svie, træthed i øjnene, sløret syn eller irritation i forbindelse med skærmarbejde, kontaktlinser eller tør luft. I mange tilfælde kan generne lindres, men hvis symptomerne er vedvarende eller bliver værre, er det vigtigt at få dem vurderet.
Symptomerne kan variere fra milde til mere udtalte. Mange oplever tørhed, svie eller en brændende fornemmelse i øjnene. Andre får røde eller trætte øjne, kløe, sløret syn eller en fornemmelse af grus i øjnene.
Du kan også opleve, at øjnene bliver mere trætte ved læsning, computerarbejde eller bilkørsel. Hvis du får markant lysfølsomhed, meget røde øjne eller forværring af synet, bør du søge lægehjælp.
Det mest almindelige symptomer er:
Mere alvorlige symptomer indkluderer:
Tørre øjne kan have flere årsager. Det kan blandt andet hænge sammen med tør luft, klimaanlæg, blæsevejr, røg, skærmarbejde eller kontaktlinser. Medicin, allergi, alder og hormonelle forandringer kan også spille en rolle. Når man arbejder meget ved en skærm, blinker man ofte mindre end normalt. Det kan få tårefilmen til at fordampe hurtigere og gøre øjnene mere tørre. Dårligt tilpassede kontaktlinser kan også forværre problemet.
Tørre øjne stammer ofte fra:
Du kan selv gøre en del for at undgå tørre øjne, eller forbedre tilstanden. Mange får tørre øjne pga indeklima og arbejde ved computer. Sørg for at indeklimaet er godt ved at lufte ud jævnligt, gøre rent og undgå for meget fugt fra madlavning eller bade. Det er også bedst at undgå at tørre tøj indenfor. Hold rumtemperaturen jævn mellem 18-22 grader. Undgå at ryge indenfor. Hvis du oplever tørre øjne jævnligt, kan det også være en god idé at undgå levende lys og ild i pejsen. Planter med mange grønne blade kan også hjælpe på indeklimaet.
Er der dårligt indeklima på dit arbejde, bør du tage det op med arbejdsledelsen, så de kan forbedre forholdene.
Undgå røgfyldte miljøer og miljøer med meget tør luft.
Væk fra skærmen
Meget skærmarbejde (eller kiggeri) kan også give tørre øjne. Du bør blinke mellem 10-20 gange i minuttet. Foran computeren blinker vi langt sjældnere, samtidig med at vi arbejder meget koncentreret og kigger på samme afstand hele tiden. Ofte er arbejdslokaler og computer ikke optimalt tilpasset. Sørg for at lys fra skærm og i arbejdslokalet er godt. Tilpas også arbejdspladsen, så du sidder godt og kigger på skærmen fra ca. 65 cm afstand. Opgradér evt. til en skærm med mindre genskin.
Hold pauser fra skærmen med jævne mellemrum – mindst en gang i timen. Kig på noget, der befinder sig mindst 6 m. væk, og gerne ud af vinduet. Du kan lave øjengymnastik, hvor du fokusere på forskellige afstande, kigger op, ned og til siderne, blinker med øjnene og holder dem lukket i lidt længere tid end normalt.
Giv skærmene en pause i din fritid, og lav noget, der ikke involverer skærme – heller ikke mobilen!
Andre gode tips
Dårligt tilpassede briller og kontaktlinser kan også give tørre øjne – særligt kontaktlinser. Tjek at styrke og tilpasning er korrekt hos din optiker. Du kan evt. prøve at udskifte kontaktlinser til et par, der indeholder mere vand og lader mere ilt strømme ind til øjet.
Læs om valget mellem briller og kontaktlinser
Får du for lidt Omega-3 fedtsyrer, kan du få dem via fede fisk, nødder og frø eller som kosttilskud.
Tørre øjne pga. øjenkirurgi er ofte en midlertidig tilstand og kan ofte afhjælpes med øjendråber.
Får du tørre øjne pga. allergi, kan medicin mod din allergi afhjælpe problemet helt eller delvis. Er du allergisk mod støv eller pollen hjælper det også at gøre grundigt rent. Nogle kan også opleve at en luftfugter afhjælper problemerne.
Oplever du mildere gener fra tørre øjne pga. bivirkninger fra medicin, hormonelle forandringer eller andre medicinske årsager kan du forsøge at afhjælpe det ved brug af øjendråber, der fugter øjet. Det er vigtigt at bruge øjendråber, da øjets tårelag også består af fedt og slim. Hvis du skyller øjnene med et uegnet eller hjemmelavet produkt, kan du skylle fedt- og slimlaget væk, så øjnene bliver tørrere. Hjælper øjendråber ikke, bør du kontakte optiker eller læge.
Tårelaget ligger udepå øjet og beskytter det mod udtørring. Tårelaget består af et slimlag inderst, der sørger for at holde tårerne på øjet. I mellemlaget ligger selve tårefilmen. Yderst ligger et fedtlag, der skal sørge for at tårerne ikke fordamper for hurtigt. Hele tårelaget er kun 0,01 mm tykt og fornys hver gang, du blinker.
Øjenlåget beskytter øjet og fordeler tårerne ud over øjet. Øjet bliver tørt, hvis et eller flere af tårelagets hinder ikke fungerer som de skal. Hvis tårekanalen eller tåreafløbet er tilstoppet, kan øjnene også blive tørre.
Hos Optik Team finder du lokale optikere med erfaring i at rådgive om syn, briller og kontaktlinser. Hvis du oplever tørre øjne, kan din optiker hjælpe med at vurdere dine vaner, dine synsbehov og om dine nuværende briller eller kontaktlinser er den rette løsning.
Det giver dig en mere personlig og tryg vurdering, og det gør det lettere at finde den løsning, der passer bedst til din hverdag.
Find butik