Der findes sportsbriller til al slags sport og fritidsinteresser – og de kan tilpasses lige præcis til dit behov og syn. Den form for sport eller hobby, du skal bruge brillen til, sætter nogle bestemte krav til både brilleglas, stel og model. Desuden skal du tage hensyn til eventuel synsfejl og dine egne præferencer, når det drejer sig om pasform og udseende. Optikeren i din lokale brilleforretning kan hjælpe dig med at finde de helt rigtige sportsbriller og cykelbriller, der lever op til alle krav.
Til nogle former for sport er briller et must-have, uanset om du har en synsfejl eller ej. Det er tit specialiserede sportsbriller som mountainbike-briller, cykelbriller, skibriller eller sportsbriller til squash. Den typer briller beskytter øjnene mod skader, øger kontraster, så du bedre kan se og sikrer, at du ikke får insekter eller andet skidt i øjnene, mens du dyrker sport. De specialiserede briller fås også med styrke eller som modeller, der er beregnet til at klipse eller montere synskorrigerende brilleglas indeni. Du kan også bruge kontaktlinser med briller uden styrke, så du har helt frit valg mellem sportsbrillerne.
Desuden skal du overveje om du skal have sportsbriller til indendørs- eller udendørssport. Indenfor får du næppe behov for farvede glas, mens det ofte er nødvendig til udendørs sport. Briller til sport og fritidsinteresser, der foregår indenfor, skal korrigere for synsfejl, sidde behageligt under aktiviteten og beskytte øjnene mod skader. Sportsbriller og cykelbriller til udendørs sport er ofte specialiseret i forhold til brug og lysmiljø, og det kan kræve lidt flere overvejelser at finde det rigtige par sportsbriller til din sport eller fritidsinteresse. Med hjælp fra en erfaren optiker, behøver du dog ikke selv at gøre alt benarbejdet.
Optikeren vil spørge dig, hvilken type sport du dyrker, hvilke lysforhold, der er mest udprægede, om du har nogle særlige krav eller anvender andet udstyr, der skal passe med brillen. Sammen kan I finde en model, der lever op til dine krav. Bruger du andet sportsudstyr eks. hjelm, er det en god idé at tage den med til brilleprøvningen, så du er sikker på, at dine sportsbriller også sidder behageligt, når du har hjelm på.
Sportsbriller er tit større end almindelige briller til daglig brug. Sportsbrillen skal gerne dække så meget af synsfeltet som muligt, så du ikke skal bevæge hovedet for at kunne se, uden at brillestellet generer dit udsyn. Brillerne bør også beskytte mod lysgennemtrængning og træk fra siden og under brillen.
Brilleglas til sport samt cykelbriller bør altid være splintfri – derfor anbefaler vi plastglas af polykarbonat, der ikke splintrer ved brud. De bruges i øvrigt efterhånden til rigtigt mange briller, også hverdagsbriller til synskorrektion og almindelige solbriller. Til nogle typer sport, eks. squash eller skydning, skal du have særlige sikkerhedsbriller.
Derudover kan du få højtspecialiserede glas i dine sportsbriller, der ved hjælp af farvetoning og specialbehandling faktisk kan gøre dit syn skarpere, så du bedre kan se kontraster, reagere hurtigere og opnå bedre resultater indenfor din sport.
Gule, røde, brune, grå eller grøntonede glas fungerer hver især til sine specifikke sportsgrene, men de gule- og rødtonede glas ikke er mørke nok til at beskytte mod kraftig sol.
Har du større synsfejl kan ekstra tynde glas være en fordel. Så bliver dine sportsbriller lettere og mere behagelige at bære. Du kan også få behandlet glassene, så de er ekstra smudsafvisende.
Derudover bør du sikre dig at brillerne er CE-mærket, hvilket betyder at de lever op til EU’s krav til beskyttelse mod UV-stråler.
Læs mere om UV-stråler her Læs mere om solbriller til sport her
Komfortniveauet er vigtigt, når du vælger cykelbriller samt briller til sport og fritidsinteresser. De skal sidde behageligt og godt, og det er ofte en fordel at vælge lette sportsbriller og cykelbriller.
Brillen bør gerne være justérbar – helst både i stænger og næseklemme. De skal sidde godt fast uden at klemme hverken på næsen eller bag ørene. Du skal kunne løbe, hoppe og foretage pludselige bevægelser uden at brillerne ryger af. Prøv at hoppe eller løbe på stedet når du prøver brillerne. Næseklemmen skal også sidde til, når du sveder, og næsen bliver fugtig. I nogle tilfælde kan lige brillestænger eller en strop fungere bedre, særlig hvis brillerne bruges i kombination med andet sportsudstyr såsom hjelme.
Til mere actionprægede sportsgrene eller sportsgrene med risiko for fald eller kontakt, bør du vælge solide sportsbriller med splintfri glas. Det gør sig især gældende, hvis du skal have cykelbriller. Nogle brillestel er også bøjelige, hvilket betyder at brillen kan vrides ud af facon og derefter finder tilbage til den oprindelige form eller har fleksible hængsler. Det mindsker også risikoen for ødelagte briller ved uheld.
Find butik