Ray Ban

Ray-Ban er et solbrille- og brillefirma, som blev startet i 1937 af det amerikanske firma Bausch & Lomb.

Mærket er bedst kendt for deres Wayfarer og Aviator linjer af solbriller.

I 1929 samarbejdede US Army Air Corps, oberst, John A. MacCready med medicinalfirmaet Bauch & Lomb, for at udvikle en brille til flyvevåbnet, så piloterne ikke blev distraheret af himlens blå og hvide nuancer.

Nærmere bestemt var MacCready bekymret for, hvordan piloternes briller ville dugge og dermed reducere synligheden i høj højde. Prototypen, der blev skabt i 1936 og kendt som ‘Anti-Glare’, havde plastrammer og grønne linser, der kunne skære blændingen uden at forringe udsynet. I 1938 tilføjede de slagfaste linser til stellet. Solbrillerne blev redesignet med en metalramme det følgende år og patenteret som Ray-Ban Aviator. Brillerne er lavet med ‘Kalichrome glas’, som er glas designet til at skærpe detaljer og minimere uklarhed ved at filtrere blåt lys fra, hvilket gør dem ideelle til tågeforhold.

Ray-Bans mest populære solbriller er Wayfarer- og Aviator-modellerne. I 1965 kom Olympian I og II til, og Ray-Ban blev meget populære, da Peter Fonda bar dem i 1969-filmen Easy Rider.

I 1987 producerede Ray-Ban en specialudgave af General, som lignede de originale Aviators, der blev brugt af General Douglas MacArthur under Anden Verdenskrig.