Oakley
Oakley er historien om en ambitiøs mand på 25 år ved navn James ”Jim” Jannard, der i 1975 opbyggede en anerkendt virksomhed. Det eneste han havde, var en idé og $300, en hund og en garage. I dag er Oakley en af de største indenfor solbriller og i særdeleshed sportsbriller. Oakley er opkaldt efter hans hund, den engelske setter, Oakley Anny.
I begyndelsen lavede Jim briller til motocross sporten, kort efter begyndte han også på skibriller. I 1983 kørte han en tur fra San Diego til LA, hvor han under hele turen havde solen i øjnene. Hér fik han ideen til at mikse skibrillen med beskyttelsesbriller og ideen til solbriller var født. Der gik mere end et år med at udvikle designet og Oakleys første solbrille, “”Factory Pilot Eyeshades””, blev lanceret i 1984.
Igennem tiden har Oakley været en af de foretrukne mærker i flere sportsgrene. Dog har cykelsport og skisport været de to sportsgrene, hvor udøverne har foretrukket Oakley solbriller og goggles. Og det er der en speciel grund til – Oakleys komfort. Ikke kun sportsfolk har taget Oakley til sig, også den Amerikanske hær er særdeles glade for Oakley og de har derfor Oakley solbriller som standart udstyr.
Oakley er også kendt for sine innovative linseteknologier, herunder PRIZMTM, som er en linseteknologi der ved at finjusterer de individuelle bølgelængder af farver giver et fuldstændigt utroligt synsfelt, hvor kontrasterne fremstår skarpe og tydelige.
Oakley er indehaver af mere end 850 patenter.