20-02-2020

Mode

Hvordan vælger man de helt rigtige briller?

Store, små, runde eller ovale? Spinkelt eller kraftigt stel, pangfarve eller klassisk sort? Ligesom med tøjmoden, skifter brillemoden fra sæson til sæson.

Det vigtigste er som regel dog altid, at brillen skal passe til dit ansigt og personlighed. Det handler om at finde en facon og en stil, der arbejder for og ikke imod ens ansigt – uanset hvad moden ’dikterer’. Blot fordi spinkle stel er moderne i én sæson, er det ikke nødvendigvis det rigtige valg for alle. Hvis spejlbilledet har ændret sig siden tyverne, og det har det jo for de fleste, må looket for mange godt have lidt kant. Sådan lidt groft sagt, kan en markant brille være med til at flytte opmærksomheden fra det, man gerne vil nedtone ved ens ansigt, mens en spinkel brille fremhæver det.

Vi ser hele dig

Når man vælger sine nye briller, er det vigtigt at kigge på ansigtsform og stil

Tips til hvordan du kan ”snyde” dig til at se yngre ud, når du skal vælge briller:

• En rund model, hvor øverste kant går op til øjenbrynet, får øjenlågene til at se mindre tunge ud.
• Briller, hvor stangen fæstner over midten af brillens glas, kan være med til at løfte ansigtet.
• Undgå dybe brilleglas, der går helt ned på kinden, hvis kunden har tendens til mørke rander under øjnene. Hvis brillerne går for langt ned, kommer glasset til at fremhæve mørke rander.
• Vælg markante briller, der fremhæver de ansigtstræk og farver, kunden gerne vil have folk til at lægge mærke til – og nedtoner andre
• Modeller med et opadgående snit giver modvægt til rynker og nedadgående linjer i ansigtet

Hos os finder du et stort udvalg af både klassiske og moderigtige briller og vi står altid klar til at hjælpe dig med at finde en brille der passer til netop dig og din stil.